Rejser til Japan

Drømmer du om en rejse til det skønne Japan? Japan har i flere år været en drømmedestination for turister verden over, hvilket er forståeligt. Japan er på én og samme tid kultur, kunst, traditioner og flotte helligdomme. Og samtidig med det er det også et land, der er indhyllet i en hel speciel popkultur, livlige gader med karaokebarer og neonlys. Japan er en kontrastfyldt rejseoplevelse. Her kan du både opleve gamle kulturer og futuristiske storbyer.

 

OurWorld tilbyder rejser til Japan


Velkommen indenfor hos OurWorld. Vi er et dansk rejseselskab med mange års erfaring inden for grupperejser. Vi giver dig fuld tryghed på din rejse. Det betyder blandt andet, at vi har sørget for transporten til og fra din destination ligesom at vi sørger for en komfortabel indkvartering, en kyndig rejseleder, og selvfølgelig en bred og spændende vifte af aktiviteter og oplevelser undervejs. Med andre ord planlægger og organiserer vi alle detaljer i rejsen, så du som rejsende blot skal nyde en autentisk og uforglemmelig oplevelse i Japan.

Hvorfor rejse til Japan?

Der er mange grunde til at tage på en rejse til Japan. Rejser du mon dertil på grund af det verdensberømte køkken? De smukke naturskønheder eller for at opleve den traditionelle kultur og de stolte traditioner? Japan er et land, der kan tilbyde noget for enhver rejsende. Og med et rejseselskab, der specialiserer sig i grupperejser til Japan for små grupper, kan du få en autentisk og meget unik rejseoplevelse, som forhåbentligt vil skabe en masse uforglemmelige minder.

 

Værd at vide om Japan 

Japan er et øland i Østasien beliggende i Stillehavet. Landet består af en kæde af øer og har et samlet areal på 377.972 km2 . De største af øerne er Kyushu, Shikoku, Honshu og Hokkaido. Med en befolkning på omkring 37 millioner er Japans enorme hovedstad, Tokyo, en af verdens mest folkerige. Den samlede befolkning i Japan er cirka 126 millioner.


Japansk kultur er kendt som traditionelt og er fyldt med ritualer for at ære familien. Landet er noget helt særligt, og er blandt andet kendt for sine mange helligdomme og templer, sin en storslået natur, et pulserende byliv i de store byer, en rig madkultur og ikke mindst et utroligt høfligt folkefærd. Glæd dig til at besøge Japan; det er noget alle bør opleve – mindst én gang i deres liv. 


Vidste du, at det japanske flag, som i dag kaldes Hinomaru, betyder "Solens skive"? Solskiven har været et kejserligt symbol siden 1300-tallet. Flagets hvide farve symboliserer renhed og hæderlighed, og den røde farve står for klarhed, varme og oprigtighed.

 

Vejret i Japan

Det japanske klima er tempereret med fire markante årstider: Foråret, som går fra marts til maj. Sommer, fra maj til september. Efterår fra oktober til november og vinter fra december til februar. Den eneste undtagelse er klimaet på Okinawa-øerne, som ligger i syd. Her har de et subtropisk klima. 


Vejret i Japan er som oftest mildt og behageligt med milde vintre og varme, fugtige somre. Vintermånederne byder typisk på klart vejr i flere uger i træk, og det bliver sjældent frost. I Juni til september er der henholdsvis regntid og tyfon-sæson.

 

Det japanske køkken

Måske er du allerede bekendt med de klassiske, japanske retter som sushi, ramen og sake? Når du besøger Japan, så har du virkelig mulighed for at smage på den autentiske gastronomi. Japan er berømt for sine friske råvarer, omhyggelige tilberedningsteknikker og nøje præsentation. Så når du spiser et japansk måltid, er det ikke kun dine smagsløg, der bliver kælet for – måltiderne er også en ren æstetisk oplevelse i sig selv.


Men hvad drikker man så i Japan? Det korte svar er alt muligt. Men især matcha er en vigtig del af det japanske køkken. Det er en fintmalet grøn te, der både kan nydes i te, men faktisk er det også en vigtig ingrediens i mange traditionelle desserter, blandt andet i matchais og kager. Generelt er te, især grøn te, overalt i Japan.


Hvad enten du er til klassisk japansk mad, ala sushi, tempura eller sukiyaki, eller du hellere vil nyde vestlige retter som pasta og kødretter, der har fået et japansk twist, så kan du helt sikkert finde en restaurant, der byder på netop dét på vores rejse.

 

Hvorfor vi elsker grupperejser

Når du deltager i en grupperejse med OurWorld, er en af de største fordele, at vi rejser i forholdsvis små grupper. Vi er nemlig aldrig mere end 15 personer og én rejseleder af sted på rejsen. Den intime og autentiske oplevelse af destinationen, som en lille gruppe kan tilbyde, er noget helt særligt. Det tillader dig at komme tættere på den japanske kultur og interagere med de lokale på en mere personlig måde. Du kan opleve den ægte japanske gæstfrihed, deltage i lokale traditioner og få et indblik i det daglige liv i Japan.


Vores danske rejseleder sørger for at give dig og de andre rejsende en uforglemmelig rejseoplevelse. Og så tager vi os selvfølgelig af hele planlægningen, så du kan slappe af og nyde din rejse. Fra start til slut vil vi organisere transport, indkvartering og aktiviteter, så du kan fokusere på at udforske Japan uden bekymringer. Vores rejseleder vil være tilgængelig under hele rejsen, og han eller hun vil give dig information, råd og vejledning, så du kan få mest muligt ud af din rejse.


En grupperejse giver dig mulighed for at dele dine oplevelser med andre rejsende. Du kan skabe venskaber og minder for livet, mens I i fællesskab udforsker Japan sammen. I kan udveksle historier og dele jeres indtryk. Det vil berige din rejseoplevelse på en helt unik måde.


Lidt mere info om Japan og jeres rejse
Inden din rejse går til Japan sammen med resten af dine rejsefæller, har vi listet nogle vigtige informationer, der er værd at bruge et par minutter på at læse. 

 

Om det japanske folkefærd 

De fleste japanere er venlige, høflige og imødekommende. De kan virke generte over for udlændinge, men de fleste er altid klar til at hjælpe dig, hvis du har et spørgsmål, brug for vejvisning eller lignende Høflighed er generelt en dyd i Japan, så husk at sige goddag, farvel og selvfølgelig tak, hvis du handler eller spiser på restaurant.

 

Valuta

Den japanske møntfod hedder yen.

 

Tidsforskellen 

Tidsforskellen mellem Danmark og Japan varierer alt efter, om Danmark har sommer- eller vintertid. Er det sommertid hedder det + 7 timer. Vintertid hedder + 8 timer.

 

Elektricitet

I Japan bruges 100 volt. Stikkene er to-hullers og flade. Medbring en adapter eller tal med din rejseleder, så kan vi guide dig, hvis du skal bruge elektriske apparater på rejsen.